fredag den 31. december 2010

Året der gik

Ja så er der gået endnu et år, mit første uden TDC, efter 30 års ansættelse. Lidt mærkeligt, men jeg er da kommet igennem det, og er vældig glad for mit nye job. Færre timer, og det samme ind på kontoen, ja hvem kan så klage.

Årets største oplevelse var min/vores tur til USA, og nu har vi også fundet et billed, til væggen i vores stue, som dagligt minder os om denne fantastiske tur.



Vi så også på et med mange farver, og selvom vi lige nu måske husker New York som en farvestrålende by, ja så blev vi hurtig enige om at vi i længden bedst ville kunne lide dette.


Lidt patchwork er det da også blevet til, jeg kan tælle 43 færdige projekter af den slags, derudover er der 18 andre færdige gjorte ting, så lidt er det da blevet til. Nå ja så er jeg vel også påbegyndt en masse ting, så der er basis for færdiggørelse af ting også i 2011. Og mange timer i selskab med dejlige og søde syveninder, håber at det forsætter ikke kun i 2011, men i mange år fremover.

I ønskes alle et rigtigt godt nytår,
 vi skrives/læses ved i 2011.

Mange nytårshilsner



torsdag den 30. december 2010

Frem og tilbage

Ja så blev jeg færdig med mit ZIGZAG halstørklæde, det er da blevet meget godt. Garnet var dejligt at strikke af, og nu skal det så varme min hals.




onsdag den 29. december 2010

Tråd

For nogen tid siden havde Bettina Andersen tråd på tilbud, og jeg kom til at købe lidt.

3 er da lidt, at hver pakke så indholder 5 ruller tråd,
og lidt andet godt, ja det er da en helt anden sag.



Jeg mener det var en julegave til mig selv, en dejlig en af slagsen.






tirsdag den 28. december 2010

Rød og hurtig

Ja det er min julegave fra John, men det er altså ikke en lille rød sportsvogn. Derimod er det dette lille hurtige kamera, tager gode billeder, og virker når der trykkes på knappen. Det gamle (som dette billede er taget med) skal lige tænke om det gider at tage billedet efter jeg har trykket på udløseren.


Der er indbygget GPS, så man kan se hvor billederne er taget, ret så smart efter en ferie, hvor man ofte ikke kan huske hvor man fotograferede hvad.



mandag den 27. december 2010

Jeg ved ikke om den bliver et hit

Jeg er jo med i denne Hexahon Flower Swap, og her foreslår Jane at man bruger limpennen, når man sætter stoffet på pap. Det har jeg så gjort, også på min DVD, men jeg syntes at det var noget møj at tage pappet ud. Det klister utroligt meget, og var besværligt at tage ud.



Tilgengæld er det meget hurtigere end at ri stof på pap, (og det er jo et arbejde jeg ellers vældig godt kan lide at sidde og lave), og at stoffet sidder lidt mere stramt om pappet, er jo også bare en tilvendings sag.

Måske der en en eller nogen der bruger limpennen, og har de vise sten om hvordan stof og pap skilles på en men måde. Det kan jo sagtens være at jeg gør det helt forkert, bruger jeg for meget lim, er det korrekt at pappet ikke kan bruges igen og hvad ved jeg.

Så hjælp søges.


søndag den 26. december 2010

Hexie 1

Denne swap går ud på at sy en Hexagon blomst om måneden, og så sende den til en nærmer bestemt person, på den liste vi har fået af Jane. Jeg har ønsket at få mine blomster i lyserød/pink og lilla.



Jeg har forestillet mig at hvergang jeg syr en og sender ud i verden, ja så syr jeg en magen til, til mig selv, det vil give rigtig mange forskellige. Samtidig har jeg tænkt mig at jeg at jeg også vil sy en til mig selv i mine egne farver, så der skulle gerne bliver til et rimeligt stort tæppe i den sidste ende. Jeg forestiller mig endda, at jeg vil sy grønt om dem jeg selv syr, men lad os nu lige se hvad der sker.

Her er så den første, den er sendt til USA, til Sunny. Jeg har netop i dag modtaget besked om at den er kommet vel frem til modtageren, og at hun er glad for den. Og som det ses, holder det med at sy 2 holder. Ha ha, hvor nemt.



Og som en lille opstart har Jane også sendt mig 2 blomster. Dejligt.


Det var efter at jeg så at Maria havde meldt sig til denne swap, at jeg også meldte mig, og vi har også aftalt at bytte en ekstra Hexie, og så er det Maria der skal lave den første i bytterunden til mig, så dem har jeg så til gode til en gang vi ses og det glæder jeg mig til. Ikke spilde porto på sådan noget pjat, når vi ses en gang om måneden.

fredag den 24. december 2010

Julen er hjerternes fest

Ja jeg nåede også lige at blive færdig med disse julehjerter/kaffebrikker. Jeg har tidligere vist en enkelt af dem, og nu har jeg set i mønstret, at det var den rigtige måde jeg færdigmonterede dem på.

Der er nogle sjove julestoffer imellem, men sådan er de vel over there.



Håber at alle har haft en god juleaften, i ønskes alle en forsat glædelig jul.


Så blev jeg færdig

Lillejuleaften i ro og mag, med lidt sytøj, og jeg blev færdig med Hannes DVD.


Dejligt med en lillejule ting mere, lige her hvor de sidste juleting skal gøres klar.



torsdag den 23. december 2010

Brugt helt op (næsten)

Af den anden pakke julestof jeg købte i USA,


Ja det stribede er ikke dendel af pakken, har jeg syet 4 dækkeservietter, ikke efter noget bestemt mønster, men bare skåret stoffet ud, og så syet sammen.


Og som det ses af bagsiden og de sørgelige rester, ja så der givet fuld skrue for at få brugt hele
denne pakke stof.



Så nu er jeg klar til at dække julebordet.

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul.




Det er lige med at huske

hvad man har bestilt på nettet. Da jeg kom hjem fra arbjede i går holdt postbilen foran vores hus, og der var en pakke til mig. Det var denne bog, som jeg for lang tid siden, havde bestilt til levering når den udkom.


Den ser spændende ud, i glade lyse farver, og hov der var da lige brugt noget stof, som jeg også har brugt i min design udfordring fra sidste vinter.


Og nå ja, så er det jo ikke mere et fødselsdags ønske.

 

tirsdag den 21. december 2010

Før jul - julegave

Bare fordi jeg havde et lille stykke stof med til Bente fra USA, har jeg af Bente fået denne lille før julegave.


Dejligt at se, stoffet kan bruges.

Tak for gaven Bente.




søndag den 19. december 2010

Sikken dejlig søndag

Ja tænk, da jeg åbner min mail her kl. 6.45 på en søndag morgen, så er der kommet en mail, fra Lone, om at jeg har vundet et gavekort på 75 kr, til Bank Design. Det har været en lille juleleg hun har haft på sin hjemmeside om at finde en julekugle, og jeg var altså heldig.

Det bliver da en god 4. søndag i advent.


lørdag den 18. december 2010

Måske jeg lige kigger i mønstret

Jeg har købt et mønster på Julehjerter hos Helene Juul, og jeg har bare syet det første som jeg havde lyst til, måske jeg lige kigger om det er nogenlunde rigtigt, inden jeg forsætter med de næste. Eller måske skal jeg bare lade være, jeg er selv tilfreds med det netop fremstillede.


Mønsteret er fra KludeMarie, og jeg har syet det i nogle af de få stoffer, øh få julestoffer, jeg købte i USA.






torsdag den 16. december 2010

Jeg tror at jeg er med

men Hanne har ikke afsløret del 16 endnu, så det er jo bare et gær på at vores DVD efter i dag skal se sådan ud.


Og hvis ikke, ja så må min jo bare se mærkelig ud.


onsdag den 15. december 2010

Long time ago

på 2 måder. Dette skete for længe siden, og det er ved at være nogle år siden at jeg syede disse.


Jeg har dog ikke vist dem på min blog før, det er et sykit fra Hobbygården


mandag den 13. december 2010

ÆV

I dag så han det med det samme. John plejer ikke at kunne se at jeg er blevet klippet, heller ikke hvis jeg har sagt at jeg skulle til frisør. Nå det er der nok mange andre kvinder der kender, men i dag ville jeg så tage fusen på ham, jeg tog et billede på min mobil, lige inden klipningen, og når han så havde været hjemme 1 times tid, ville jeg sige at jeg havde taget et sjovt billede, og så vise ham det. Men æv, æv og øv han så det efter 5 min i dag. Så det blev mig der blev snydt. Og min fridag i dag blev, udover frisøren, brugt til at besøge søde Susanne (non blogger) og hygge sy lidt.

God mandag aften til alle.

søndag den 12. december 2010

Sikker advent

Ja, i dag er det jo tredje søndag i advent, og det tredje lys skal derfor tændes. Vi har en helt almindelig adventkrans af gran med 4 lys, men da jeg var på besøg i mandags så jeg disse lys på batteri.

Så jeg har lige været en tur omkring Harald halvpris, og handle lidt ind.


Ja så sker der jo ikke noget hvis man glemmer at puste, og de er også sikre som hyggelys nytårsaften.




lørdag den 11. december 2010

Så blev det også jul i Tranbjerg

Ja så fik jeg købt årets julepynt, og i dag er vores julepynt blevet hængt op/stillet frem.


Vi har i mange år haft en dobbelt stjerne med lys, i vores køkkenvindue, men da den skulle op var der kun lys i den ene stjerne. Så vi har nu købt nyt, det er et snefnug eller iskrystal denne gang, og 10 af de små lys blinker lidt på skift. Ja nu må vi så prøve det.


Og at vi er sent med det i år, ja det bekræftiges af en SMS jeg fik mindre end 10 minutter after snefnugget var kommet op. En nabo skrev " godt det også bliver jul hos jer i år"

Og jul er det blevet, selv blomsterne passer til.



Så i aften skal vi rigtig hygge, med levende lys, og vores ynglings sport i fjernsynet og lidt håndarbejde bliver det vel også til. Jeg tror at det bliver en god lørdag aften, startet lige om lidt med røde bøffer og rødvin.

fredag den 10. december 2010

Hvor er der dejligt

at forstanderen på Kildemose, tager sig tid til at skirve et personligt takke brev, til en når man har sendt et puttetæppe til dem.  Det varmer, og det har vi jo brug for i denne tid, og det er også sådan noget der gør, at man syr til dem med glæde.

torsdag den 9. december 2010

Jeg kan sagtens finde hjem

Jeg skal bare dreje, når jeg kommer til "Palles tivoli"



Der kommer noget nyt hver år, altid spændende at se hvem af os der først opdager det nye.




onsdag den 8. december 2010

Smuk udtur

I går kørte jeg jo til Vejerslev for at aflevere en juledug til Hanne og Quilt Pink.

Jeg havde god tid, så jeg kunne køre og nyde det flotte vinterlandskab, men kun lige til at jeg kom til at se i bagspejlet, og se den kø jeg havde fået samlet op på Århus-Viborg landevejen. Så satte jeg farten op, og kørte så ind på en P-plads for at tage disse smukke billeder.




I Vejerslev skinnede solen også noget så flot, ja selv i indkørlsen stod solen og tog nok så flot imod mig.




En dejlig dag, men uha det var tåget at køre hjem.




tirsdag den 7. december 2010

Pink juledug

Nej det kan man vist ikke sige det er, men det er en juledug, jeg har færdigmonteret og quiltet for Quilt pink.

Færdigsyet top, mellemfor og bagside fik jeg for 14 dage siden sendt fra Hannes.






Jeg har selv sat den lyse kant på, og nu er det sy syet sammen og quiltet og ikke mindst leveret retur til Hanne.


Den er ikke quiltet vildt meget, jeg har bare quiltet omkring de store felter. Mål ca. 130x130 cm