søndag den 27. februar 2011

8 nye dæk til min mor

Min mor har spurgt om jeg ville lave 6 dækkeservietter til hende, dem hun har fra Sødahl, er ikke så pæne mere. Så var det jeg tænkte kun 6 stk., når jeg nu ved at de er 7 veninder der mødes på skift og giver middag, så jeg lavede da lige 8 stk.


Nu håber jeg så at hun kan lide dem, hun er jo til lilla, så mon ikke det går.

De er syet i uge 6, på Quiltegavlen, lukkekant er dog sat på efter hjemkomst.

Og mit pink tæppe, se det er jo rigtigt der er så mange meninger. Jeg har dog inden jeg begyndte på det, selv en iden om hvordan det skal afsluttes, og når det er sket, ja så skal i nok få det at se igen.

Og tæppet er til mig selv, så der er ingen der behøver at gå og tænke på om det mon er til dem.
(lige dine farver ikke Anja;-)







fredag den 25. februar 2011

Pink lady

I weekenden var jeg på tæppekursus hos Hannes i Vejerslev
(de 4 toppe fra Quiltegavlen var åbenbart ikke nok)

Jeg fik lavet denne lille pink/sorte sag, de fleste af stofferne er fra min USA tur.
Alle stofferne er batik.




Her ligger tæppet på gulvet, hvilken kant skal der syes på?
Der var faktisk flere meninger, end de muligheder der er at se.




torsdag den 24. februar 2011

Hexie 6

Ja, så er min hexie for februar sendt. Den er sendt til Melody Daly,
og samtidig blev der sendt 3 andre breve, så der venter 3 personer en overraskelse.



Så lille post, skynd dig
 ud i verden stor.


onsdag den 23. februar 2011

Hexie 5 eller tidligt forår

Ja, tidligt forår, ved jeg ikke om vejret her i Danmark viser i dag,
men jeg har da modtaget min marts Hexie i dag.

Den er fra Lorraine Tyler fra England. Den kommer allerede nu,
da hun ikke har tid i marts.
                                       Mange tak for den flotte blomst.                                    


Eller retter der er 2 flotte blomste, også det medfølgende kort, er pyntet med en flot blomst.

Og ang. det tidlige forår, ja så går det den vej, i dag var kl. 17.50 inden gadelyset blev tændt.



tirsdag den 22. februar 2011

søndag den 20. februar 2011

4 små kaffe a lá Helle

Jeg så lige på Helles blog, at hun havde lavet 4 små kaffebrikker, 9 stykker stof á 5x5" har hun brugt. Jeg kunne  huske at sådan en pakke, havde jeg næste lige set i skabet mit, og tænkt, hvad skal jeg dog bruge dem til.

Nu er 9 af dem så brugt til 4 krusbrikker, i dejlige forårsfarver.
Tid ved symaskinen var ca. 1 time, og så lige sy kanten på i hånden, det er jo ingen tid.


Mål 17 x 15 cm.

Og de sidste 14 firkanter, ja de bliver sikkert også brugt.



torsdag den 17. februar 2011

Hexie 4

I januar skulle jeg sende hexie til Kirstin i Canada. Jeg fik den ikke sendt i januar,
og for at bøde lidt på det, sendte jeg 2.


Jeg har nu hørt fra Canada, at de er nået vel frem, og at Kristin er glade for dem.

onsdag den 16. februar 2011

S for Sol

eller S for Solveig, for det er faktisk denne nye bloggers navn.

En rigtig sød pige som jeg på mystisk vis, har lært at kende ude i patchwork verdenen.

Der var en som gerne ville lave en sygruppe, og som kendte både Solveig og mig,
og på den måde kan man jo lære så mange søde mennesker at kende.

Velkommer til blogland, Solveig



tirsdag den 15. februar 2011

Hexie 3

Jeg har fået min Hexie for januar fra Possum Blossom og den er rigtig sød .
Brevet indholdt også lidt flere hexagoner mange tak for dem




mandag den 14. februar 2011

Tøsetur

Vi er 3 tøser der lige har været en tur i Silkeborg og se Kaffe Fasett udstillingen. Den er bare flot og farverig. Bagefter var vi lige på Cafe og få en lille frokost, en rigtig dejlig tur.

Og her kommer så lige en række billeder uden forklarimg, de er bare så smukke at se på.




Som det kan ses er der både strik og broderi udover patchwork. Dette tæppe er strikket.









Denne broderede pude er jeg helt vild med, så hvis nogen ser den nogen steder til en billig pris,
(den kunne købes på Silkeborg Museum til 700 kr)
så giv gerne mig et praj.




søndag den 13. februar 2011

Et strejf af sommer

Det blev da også lige til lidt bløde bokse da jeg var i på Quiltegavlen, eller retter sagt en hel del.

Vi begyndte da at kalde os selv for mesterbokserne, eller bokseholdet, for til sammen lavede vi 19 stk.

Nogen syede bokse for første gang, men vi var da et par stykker for havde prøvet det før,
så hjælpen var nær.




Her er så mine 5, dejlige solgule, bare det forår snart kommer.
(her har det sneet de sidste 4 timer)



Også glade farver inde i boksene.



Boksene er syet efter Marias vejledning.

 


lørdag den 12. februar 2011

Top uge

Ja så har jeg igen været en uge på Quiltegavlen, og denne gang ville jeg sy toppe, og når jeg nu viste det på forhånd, ja så havde jeg jo skåret stof hjemmefra, så det kunne blive til noget.

Jeg havde, lige som sidst jeg var på Quiltegavlen, aftalt et bestemt tæppe/mønster med Marianne. Vi havde aftalt at vi skulle sy et tæppe i Kaffe Fasset stoffer, og jeg havde også skåret 40 strimler, for der var et bestemt tæppe jeg meget gerne ville sy. Så fandt Marianne et tæppe i et blad, sidst vi var til sycafe hos Helene Juul, og pludselig var det det tæppe vi skulle starte med.

Jeg bestemte mig for at nogle af  mine USA indkøb, skulle bruges til dette tæppe. Så toppen er kun stoffer fra USA, kanten er købt på Quiltegavlen.


 
Tæppet måler 218x160 cm, og jeg har fulgt de anvisninger ang. stof mængde der står i opskriften, men ligevel blev der så meget tilovers at der kunne blive en top mere.




Dette tæppe måler 180x114 cm.

Og her Mariannes tæppe efter samme mønster.


Så havde John flere gange spurgt hvornår jeg lavede det sengetæppe til vores nye campingvogn, og den top kom til at se sådan her ud.


Mål 200x144 cm, det blå stof og 4 af de andre er fra USA. det blå er i meget bred, 260 cm, og det kostede 58 kr/yart, skal vi så sige under 70 kr/m, det var da ikke til at stå for. Det skal også på bagsiden.


Så er det nu at Anja ikke må vise sin mand min blog, han har længe øffet over at alle andre i hans familie har et hjemmesyet tæppe, og at han må nøjes med et stykke stof fra Brugsen, så der er nu også syet en top til ham.


Mål lige nu120x180 cm, men der mangler jo lidt kant.

Ja så skal de bare gøres færdige alle de toppe, og så skal det tæppe jeg selv havde ønsket som første valg lige laves, og så og så og så, ja der er vel altid lige noget der skal laves færdigt.

Og jeg fik faktisk noget færdig på Quiltegavlen, et par grydelapper til min arbejdsplads. Det kunne der lige blive til af resterne fra campingvogns tæppet.



Det har som altid været en fantastisk uge på Quiltegavlen, dejligt hold, meget grin og dejlig mad.



mandag den 7. februar 2011

Tråd i tråd

Har lige lavet 5 bløde bokse, og som i kan se er der allerede tråd i dem,
 endda i forskellig farver.





søndag den 6. februar 2011

Månedstæppe 1

Jeg er igen i år med på Hannes måneds tæppe, og er lige blevet færdig med første del.


Alt imens at jeg stadig syr sekskanter.

God søndag til alle.