mandag den 29. september 2008

Post til tiden


Jeg har haft fri i dag, så mine 4 første postkort er blevet færdige. Det har været rigtigt sjovt at lave dem, der skal bruges rester, også de helt små stykker. Der bliver også skiftet sytråd og trykfod nogle gange, men pyt, jeg er tilfreds med resultatet. Jeg skal nok lave nogle flere, bare ikke lige nu.


I aften skal jeg til Helene Juul, og have en ny pakke til et måneds projeket: Not Nearly as Insane as Jane. Hver blok måler 30x30, så vi er ikke helt så vanvittige som Dear Jane.

lørdag den 27. september 2008

Postkort


Jeg har været på kursus hos Hannes i dag. Inge Reinholdt underviste i at sy Tekstile postkort. Det er rigtigt sjovt, måske familien skal forberede sig på syet julekort. Jeg blev ikke helt færdige med nogle postkort, men jeg fik syet 3 ½ ”forside”. Dem kan i se på billedet, der skal nok komme et nyt, når de engang bliver helt færdigmonteret.

tirsdag den 23. september 2008

Med Pias hjælp

Jeg har lige haft besøg af Pia her i aften. Med hendes hjælp, fik jeg lavet lidt nyt på min blog. F.eks. har jeg fået et profil billed på. Denne smukke buket roser fik jeg af min mand da vi havde sølvbryllup. Mange tak for hjælpen Pia.

søndag den 21. september 2008

Mere fødselsdag.

I går blev min svigerfar 80 år, så hele dagen gik med fødselsdag. Det var en rigtig god dag, jeg kunne se at min svigerfar var glad og tilfreds, med gaver og hyggen blandt hans gæster, og det er vel det allervigtigste.
I dag, søndag er der dømt syning, dog med lidt variation, der er også lidt vasketøj der skal klares.
God søndag.

fredag den 19. september 2008

Fridag

Her på vores fridag, kørte vi en tur på Als. Først var vi lige en tur forbi Quiltegavlen, hvor jeg skal i uge 42 og bare sy, sy og sy hele ugen. Derefter kørte vi i Danfoss Universe, det var meget spændende og lærerigt. Når vi nu var så langt mod syd, kørte vi lige en tur over grænsen. Vi kørte ad den gamle landevej hjem, det gør vi ofte når vi har tiden. I dag var det så ekstra heldigt, vi hørte om 4-5 ulykker på motorvejen, men der slap vi da for at komme til at holde i kø. Vi var hjemme kl. 19.40, så det har været en lang dag. Nå jo, på den gamle vej kommer man jo igennem Kolding, og der bor Lis G (butik med store størrelser tøj), og så fik jeg lige 2 bluser med på vejen hjem.

torsdag den 18. september 2008

Fødselsdag.

På sådan en dejlig torsdag, og den er dejlig for jeg har fri i morgen, har min mand haft fødselsdag. Vi holdte fælles fødselsdag i sommer, så det har mest været over telefoner at der er kommet lykønskninger. De eneste gæster har været mine svigerforældre, og de er lige kørt. Gave har han godt nok ikke fået af mig i dag, men lidt rar har jeg dog været ved ham. Han er sluppet for at lave aftensmad i dag, vi fik smørrebrød fra slagteren. Nå ja jeg købte en buket blomster til ham, håber at han forstår et vink.

mandag den 15. september 2008

Godnat.

Endnu en hyggelig Sy Cafe hos Helene Juul, jeg fik da syet lidt på Quilt Pink. Man syr nu så dejligt når snakken sådan går. Nu tror jeg at jeg vil se dyner, der er jo ikke længe til kl. 05.17.

Søndag/mandag.

Jeg var lige en tur ved Hannes, og købe lidt stof. Da jeg kom hjem havde vi gæster, resten af dagen, så det blev kun til meget lidt patchwork. Nu er det så mandag igen, og man skal på arbejde, inden der bliver tid til at sy lidt igen. I aften skal jeg til Sy Cafe, hos Helene Juul, det bliver nok blokkene til Quilt Pink, jeg tager med igen. De skal jo laves, og det er en dejlig nem ting at tage med.

lørdag den 13. september 2008

Jeg har snydt en UFO


Jeg så er jeg blevet færdige med, det jeg begyndte på i tirsdags. Det er blevet til et par grydelapper, og en brødbakkeserviet. Og det er laver at stof fra mit enen lager, hvor er det skønt at tænke på. Jeg er lidt træt. min vækkeur ringede kl. 5.17, helt til normal tid, og så på en lørdag. Jeg skulle køre min bror og hans kæreste til bussen, de skal ud og rejse. Nå men på en såden dejlig lang lørdag, kan man jo en en masse, så jeg har lavet frikadeller af 1 kg, og bagt 40 pizzasnegle.

fredag den 12. september 2008

Duften af blomster.

Tænk at komme hjem fra arbejde og hele stuen dufter skønt af fresier. Så heldig er jeg lige for tiden, mine svigerforældre var her tirsdag aften med en buket blomster. Min svigerfar, som bliver 80 år, om 8 dage, købte sin første PC for 1 mdr. siden, og vi har været på standby siden, og er kørt ned til dem, når det har været nødvendigt. Så blomsterne er en tak for hjælpen.

torsdag den 11. september 2008

SyCafe

I aften skal jeg i Butik Himmelblå til Sy Cafe. Jeg skal have sytøj med og det bliver flere blokke til Quilt Pink projektet med. Jeg har lovet Hanne i Vejerslev 15 blokke, men dem jeg havde færdige, kom jeg til at aflevere til Lisbeth i tirsdags, så jeg må jo lave nogle andre til Hanne.

onsdag den 10. september 2008

Ikke en UFO igen!


I aftes (tirsdag) var jeg til syaften i ÅrhusQuilterne. Aftenes tema var: Log Cabin, og skønt jeg har prøvet dette før, bestemte jeg mig for at jeg ville være med til at sy. Denne gang dog med den undtagelse, det jeg startede på, må ikke blive til bare endnu en UFO. Som i kan se mener jeg stadig det i dag, nu må vi håbe at det holder. Og ja jeg er begyndt at jule.I aften skal jeg til bestyrelsesmøde, så der bliver der ikke syet noget.