onsdag den 30. september 2009

Så kunne jeg ikke mere

holde fingerne fra disse lækre rød/hvide stoffer.

Nu har jeg set på dem, de sidste mange gange, hvor jeg har passet Helenes butik, og i dag købte jeg dem så.

Hvad jeg lige skal bruge dem til ved jeg ikke, men det er jo altid godt at have lidt i skabet

tirsdag den 29. september 2009

Ikke en medalje

men en medaljon.
Ja så blev jeg færdig med den medaljon, som jeg startede på sidste november, på et kursus hos Helene Juul.
Den måler 132x132 cm, midten er syet over pap, men derefter har det været på maskine.
Det har været vildt sjovt at sy den, har mange gange tænkt, at næste omgang skal nok være sådan og sådan, men pludselig passer det ikke, og man må tænke om igen. Jeg har syet en tynd strimmel ene stof mellen hver omgang, og har ladet den lyse kører med ud igennem alle hjørner.
Men jeg føler næsten, at jeg fortjener en medalje for at have fået den færdig.

mandag den 28. september 2009

Det er Lidl det.

Før jeg begyndte at sy Patchwork, havde jeg altid stikketøj i hånden, og nu kan jeg mærke at jeg savner det lidt. Så da Lidt i sidste uge havde garn på bud, købte jeg lige lidt ind.

Man kan jo altid strikke til velgørenhed. Og hold helt op, jeg nyder virkelig at sidde med strikketøj igen.

søndag den 27. september 2009

Jeg fik bud med

I dag har jeg mødtes med nogle andre sypiger, og Maria havde lidt stof med til mig. Hun har købt lidt ind i USA, og da der var noget stof af den samme designer som noget af stoffet vi får hos Helene Juul til Design udfordringen, ja så fik jeg lidt med i pakken.

Og tro det eller lad være, jeg har faktisk allerede fået syet det ene af stofferne på min udfordring. Og jeg har kun været hjemme 1 time. Så jeg tror at jeg når det til på lørdag.

lørdag den 26. september 2009

Så lød gongoenen


Ja så blev jeg færdig med første omgang af Design udfordringen.


Og det giver jo kun ganske kort tid til at tænke på næste omgang, for den skal være klar til på lørdag. Og de stoffer vi SKAL bruge denne gang kan i se her.





fredag den 25. september 2009

Post til USA

Jeg har lige sendt min Friendship Bag, til USA. Jeg skulle skrive hvad der var i brevet, og helt ærlig jeg turde ikke skrive "stoffer", så jeg skrev bare Patchwork. På det ene hjørne af kuverten har jeg skrevet Friendship Bag, så modtageren kan se hvad der er i brevet. Nu venter jeg så bare på at hører fra modtageren, og så kan jeg vise jer tasken.

torsdag den 24. september 2009

Stor indkøb

Har købt Hannes restlager af strømpegarn, min mor stikker trøjer, strømper og huer til Røde kors. Hun sidder næsten altid med strikketøj i hænderne, så med 50 nøgler á 100 gr. har hun da til at par dage.
Måske ser det ikke ud af 50 nøgler, men de farver der var flere af, er pakket sammen i de sorte poser.

onsdag den 23. september 2009

De snor og snor

I aftes underviste jeg i "Vi syr Patchwork på snor" hos Helene Juul. Kort sagt går det ud på at skære stof i strimler, sno det om snor, og så en tur igennem symaskine


Og som i kan se, ser stoffet helt anderledes, når det er kommet på snor.

Bentes strimler, og start på en brødkurv.






Ingers strimler og start på en taske, som katten kan gemme sig i.









Michelas strimler, og starten på en rund brødkurv.



tirsdag den 22. september 2009

Nyt nyt nyt

Der er kommet et link til en BOM, og nye faste læserer er jo også altid dejligt. Velkommen til.

Og nye læserer giver jo også mig nye blogs at følge, det er jo også spændende.

mandag den 21. september 2009

Nu med den pæne side

Inden Dansk Patchworks træf, viste jeg nogle bagsider. Her kommer forsiderne så.
Først et drengetæppe med raket stof. Jeg har syet forsiden sammen, Helene har selv monteret kanter og bagside. Her de 3 dækkeservietter, mønster/stof kan købes hos Helene Juul.










søndag den 20. september 2009

Når det regner på præsten

drypper det også lidt på mig.

Disse 4 stykker stof, var der en af Johns gæster der havde med til mig, i stedet for en blomst.

Dejligt

torsdag den 17. september 2009

Det er altid dejligt

Det er da altid dejligt når der kommer en ny syveninde på bloggen. Denne gang er det Kari, som jeg syr sammen med hos Helene Juul, og som jeg også var på landsstævne sammen med i sommers. Velkommen til BLOGland Kari.

onsdag den 16. september 2009

Enden er nær

Ja her er så det sidste billede af gaverne fra min fødselsdag. Quilte programmet EQ6 fik jeg af Helene Juul. De 2000 kr, som jeg fik af min mor og mine svigerforælder, dem får ikke at se, de ligner aller andre 1000 kr. sedler.


Nu håber jag ikke jeg har glemt noget eller noget.
Hvis jeg har undskylder jeg meget. Og man kan jo også sige at det er lige i sidste øjeblik at jeg bliver færdig med mine fødselsdagsgaver, for på fredag er det Johns tur.

tirsdag den 15. september 2009

Knap så godt

Disse knapper blev indkøbt på træffet i Roskilde og i Butik Himmelblå

Salg

Dette garn sælges, sort/grå/hvid, 12 nøgler af 50 g. (90m) for 300 kr


Det er 53% uld og 47% akryl, pinde 6, 10x10 cm = 16m og 20 rk. Kan evt. bruges til denne cirkelvest.


Er dette garn noget for dig så send mig en på pinde6@gmail.com

mandag den 14. september 2009

Lige lidt mere

Lige lidt flere billeder med fødselsdagsgaver.
Disse dejlige små bøtter og stoffet med en lille saks fik jeg af Hanne.



Disse bøger fik jeg af veninder, Vesker og bager af Pia og Susanne, som jeg først har lært at kende inden for de sidste par år, igennem div. kurses og cafeer hos Helene Juul og Lises lappetepper af Merete (som slet ikke syr) som jeg har kendt i 20 år.



Udefra

Jeg er med på en BOM fra Helene Juul Design.

Hver måned får vi mellem 3 og 6 blokke der skal syes. De fleste er 15x15 cm. eller 30x30 cm. Midterblokken skal dog være 45x45 cm. og dem som er med, (jeg er langt bagefter, jeg stikker hånder ned i kassen med blokkene, og sy den der kommer op. uanset, hvornår den hører til,) har sagt at den blok var strid at komme igennem, især alt det gule. Så denne gang har jeg valgt den blok, og er så startet med alt det gule.



Så nu mangler jeg virkelig midten, kan man sige.

søndag den 13. september 2009

STOR eller lille?.

Netop hjemkommet fra endnu en dejlig weekend i Quiltegavlen, og aftnesmaden stod på bordet, 15 min. efter. Skønt. Disse tasker har jeg syet i weekenden, de er efter samme mønster, bare er stofstrimlerne i forskellig brede og højde fra start.




fredag den 11. september 2009

torsdag den 10. september 2009

Rejseklar

SÅ er der pakket, og jeg er klar til at tage til Quiltegavlen igen, 4. gang inden for 1 år.
Der er dog lige en arbejdsdag der skal klares i morgen, men så går det ellers syd over.

Mon jeg har nok med??

Og John han må klare sig selv.

Lige en lille fødselsdagsgave mere. Carina som jeg var sammen med i Holbæk, havde selv malet dette billede til mig. Og uden at vide det, ja så er den gammel rose farve på maleriet samme farve sdom den ene væg i vores køkken, då det har da fået en plads der.




En lille omskrivning.

Jeg fandt denne tekst på en æske Gajol skrevet af ham der anonym: (kender han ikke)

Håbet er som en høne, der lægger flere æg, end den kan ruge ud.

Jeg tænkte straks, at den jo på en måde passer på mange af os patchworker. Mon vi ikke alle har købt noget stof eller et mønster, i håbet om det vil vi lave, ofte inden en bestemt dato, men som på æg, er der en udløbsdato, og man når det ikke.

Lad nu være med at nægte, vær ærlig, du har også prøvet det!

onsdag den 9. september 2009

Flyvefærdig

Ja så kom vores papegøjer ud af buret. Det var sjovt at se hvad alle havde fået lavet. Der var en lille mobiltaske, dækkeservietter, vægophæng, taske, ølbrikker, bakkeserviet, en umulius klodse og en gulvmåtte. Meget fantasifulde ting. Det har været vildt sjovt at være med til.

Og her kommer så mine 5 ting.


Grydelapper

Nålepude til fingeren

Nålepude til bordet

Sakseetui




og en lille skraldespand.
Ja så der blev vist frem og grinet en del i aftes hos Århus Quilterne, for der var jo ingen der kunne vide at aftensens program var: vis din største, vildeste eller sjoveste udfordring frem, da vi i maj aftalte at vores papegøjeting skulle være færdige i september. Men det passede jo perfekt.



tirsdag den 8. september 2009

De sørgelige rester.

Ja dette her er hvad der blev tilbage af mit papegøjestof.
Det bliver dejligt at kunne vise de andre hvad jeg har lavet, og se hvad de har lavet.

Tungen lige i munden.


Jeg havde besøg af Pia i går. Vi ville prøve at sy en lille taske, og ond som jeg er tvang jeg Pia til at frihåndsquilte. Det var første gang hun skulle det, (men det bliver ikke sidste, hun var helt høj bagefter) så koncentrationen var stor, og hun måtte også have fat i vejledningen til symaskinen for at skifte fod. Men hold da fast vi hyggede os.

Og taskerne, ja dem viser jeg senere, min skal sendes til USA, den er jo en bytter.

Fredag

Så fandt jeg lige en Giveaway mere. Man kan blive ved. Der er også noget juleswap på den side, mon det er noget jeg skal være med til?

mandag den 7. september 2009

Så lykkes det.

Men lidt prøven frem og tilbage, og lidt hjælp fra jer, så ser det ud til at jeg har fået en knap, der virker, tak for det. Eller måske er det bare fordi at jeg er frisk her til morgen.

søndag den 6. september 2009

Ny Giveaway

LekaQuilt er der en GiveAway. Man får lodder alt efter hvor meget man gør for at reklamere for bloggen. Jeg bilver snydt for et lod, jeg kan ikke finde ud af at tage en kopi af "knappen" og sætte den på min blog. Hjælp mig.

Johns ting

Ja min hobby/fritidsintresse er jo patchwork, (hvis det skulle være gået nogens næse forbi) og Johns er skydning. Jeg var jo med ham og hans skydekammerater på landsstævne, det var en god tur.
Så i går da jeg var færdig med at passe Helenes butik kørte jeg en tur på skydebanerne og besøgte dem. De havde børne /unge weekend. Her skal John lige til at hjælpe en af de unge skytter.

Det er da helt utroligt

På trods af at man nok har stof i skabet, til at åbne en mindre Patchworkbutik i stalddøren, ja så kan man aldrig finde noget der passer. Efter at have været det hele igennem 3 gange, har jeg fundet 3 stykker stof, som jeg måske kan bruge til Designudfordringen ved Helene Juul.



Hvad siger I, kan jeg bruge nogle af dem? Det er de 2 grønne og den gule der fylder det hele, der mine fra skabet
Og forresten nej, jeg havde ikke bestemt mig, nu laver jeg midterblokken om igen -tror jeg nok.

lørdag den 5. september 2009

Johns dumme regel

John har indført en regel her i huset. Uanset hvor træt man er må man ikke gå i seng før kl. 22.00. Det er en dum regel, når man normalt skal op kl. 05.15. Nu har klokken da passeret 22, og jeg er på vej i seng.

Heldigvis arbejder han sommetider mellem kl. 15 og 23, der kan han da ikke se hvornår jeg går i seng.


Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Højt humør

Trods MEGET regn og aflysning af koncerten med Gnags, var humøret højt i går aftes, da jeg var sammen med mine arbejdskollegaer iTivoli Friheden.



Maden vi fik var helt i top, bagefter gik vi en lille tur rundt i den våde park. Så fik en kop kaffe (nogle af os fik lidt "fyld" i), og derefter ringede vi efter en mand, så vi kunne komme hjem. Det var nu en dejlig og hyggelig aften

fredag den 4. september 2009

Nu har jeg bestemt mig

- tror jeg nok. Jeg har meldt mig til et kursus hos Helene Juul,

Designudfordringen.

Her er pakken fra august, og af den skal der startes med en midterblok, 30x30 cm eller 12x12 inch. Og det er den blok jeg har en Idéen til nu, tror jeg nok. Jeg havde først tænkt at jeg ville have broderi i midten, og lidt på hver omgang, men det når jeg vist ikke. Men så må de broderier jeg har forelsket mig i, gemmes til en anden gang.

Vi vil i mdr. få en pakke med 3 stk. stof, og retningslinjer for hvad der skal indgå i quilten den mdr. Vi må selv tilsætte max. 4 andre stoffer hver mdr.

Vi kan sy på maskine eller i hånden, det bestemmer man selv. I hver af de sidste måneder her i 2009 skal vi mødes en lørdag, og se hinandens og have de nye stofpakker. Det bliver vildt spændende.

Mit bliver på maskine, jeg skal i gang her i weekenden.

I aften skal jeg i Tivoli Friheden, sammen med mine arbejdskollegaer, så nu må regnen gerne snart stoppe.

torsdag den 3. september 2009

Min præmie

I foråret efterlyste Hanne ideer til at navn til et tæppe. Hun kom med nogle oplysninger som evt. kunne indgå i tæppets navn. For mig var et navn ikke nok, det blev til et lille digt.
Hanne havde udlovet en præmie til den der kom med det bedste foreslag, og mit digt vandt.

Så en dag jeg var ved Hanne for at handle, valgte jeg disse stoffer som præmie.


Jeg ved godt at der længe til påske endnu, men jeg kunne ikke sår for disse stoffer.
Tæppet så jeg også den dag, men har først lige fået købt stoffet der til, her i weekenden i Roskilde.



Det var med som en nyhed, dem skal der jo være nogle af på et træf. Jeg glæder mig til at komme i gang med det, jeg syntes at det er vildt flot.

onsdag den 2. september 2009

At komme til kort

Jeg bliver ved lidt endnu. Jeg fik 4 gavekort til min fødselsdag. 2 stk. til Matas, et til blomster og et til Imerco. Jeg har købt en gryde (måske en lidt kedelig ting, men vi manglede den, så det var bare OK) og har købt bodyshampoo for det ene Matas gavekort.

Gavekortet til Imerco fik jeg af, Paparazzi mormor, Jytte som jeg arbejder sammen med. Hun tager en del billeder af sit lille barnebarn, men det er bare helt i orden, for hun bruger billederne, af den lille charmetrold, som baggrundsbillede på sin PC, så vi kan alle samme se ham

Kortet på blomster gemmer jeg lidt endnu, og Matas kan jo bruges lige når jeg vil (læs, når de har det på bud, som jeg vil have).

tirsdag den 1. september 2009

Glæde og tak

Søndag i Roskilde, var der en vildt fremmed dame, der spurgte mig om de kager vi havde på Helenes stand, var bagt af den samme som havde bagt kagen til min fødselsdag. Det vil jo sige at der er nogle søde mennesker, som jeg ikke kender der læser om og følger med i min hverdag. Det er da dejligt.



Og under faste læsere er der en Lone, som jeg ikke kender, der har meldt sig. Tak for det Lone. Lone har en dejlig blog, der er mange gode link, til gratis mønstre og indkøbssteder. Der er også et link til en serie billeder af syværelser. Og hvem ved, måske kan man mødes med Lone engang, der er jo ikke så langt mellem Hobro og Århus.



Jeg sætter linket til Lone her på min blog, prøv at besøge hende, men pas på, det tager tid.



Jeg var på Lones blog i går, og kom langt omkring. Så i dag ville jeg gerne tilbage til en side jeg var på i går, men kunne ikke helt huske hvordan jeg fandt den igen. Heldigvis kunne Maria lige hjælpe mig, hun forklarede lige hvordan man finder de sider man har været på inden for den sidste månedes tid. Tak for det Maria.

Nyt link

Som jeg skrev i går, møder man mange dejlige mennesker på et træf. Og Anne-Mette som hjalp os på Helenes stand, har også en blog, så der kommer lige et link til hende her på siden.