lørdag den 31. januar 2009

Det er januar endnu

Som jeg skrev i går, er i dag stadig januar, og jeg har lige en ting mere som er færdig. Jeg har syet 2 forårs dækkeservietter for Helene Juul. Hun har først fået dem i dag, og da jeg syntes at hun er den første der skal se dem, ja så måtte dette billede jo vente til nu.






Den store måler 42 x 28 og den lille 30 x 20

Tillykke til Maria


Min gode veninde Maria har lige rundet sit blogindlæg nr. 100 på 5 måneder. Det er da flot. Og tænk det er hende der giver gaver væk i anledning af jubilæet.

fredag den 30. januar 2009

Et lille billede mere

Jeg har nyet et lille projekt mere her i januar. Et lille Viggi Pignatelli ophæng. Jeg begyndte på det. d. 28-10-08, til møde ved Østjyske Quiltre. Så 2 ting færdige, og der er en hele dag tilbage af måneden.

Verden er fuld

Verden er fuld af dejlige patchworkpiger. Som nu i dag, da jeg var i Helene Juuls Butik, ja så kom der to piger fra Arden, for at købe stoffer: (ja de bløde af slagsen). Den ene, Gitte, sagde at jeg kunne se hendes tæppe fra Butik Himmelblå på hendes blog, og vupti, så havde vi bytte blog adresser. Så nu er der igen kommet et nyt link i min blog liste. Det er dejligt at den hele tiden bliver udvidet, man får så mange gode bekendskaber, og nye ideer.

Jeg har i dag sendt en nålepude til Hanne S, hun står for et nålepude swap. Den vil jeg dog ikke vise et billede af, kan kan jo være at den hemmelige modtager, er med på en kigger. Der kommer et billede af den og af den jeg modtager, engang i marts.

Et foto skal i dog ikke snydes for, så jeg fandt et i arkivet, det er det første tæppe som jeg lavede til Mie, og som nu skal afløses af et lidt større tæppe. Ingen viste på forhånd, om det blev en dreng eller pige, så derfor er tæppet lavet lidt med begge farver.

tirsdag den 27. januar 2009

Kursus og møde

Ja, jeg var jo på tæppekursus i weekenden, og Maria har lige givet mig en kærlig skideballe. Hun forventede at se billeder fra kurset, og se hvad jeg fik syet, men det kan jeg jo ikke for Anja er jo med på en kigger, og tæppet til Mie skal jo helst være en overraskelse, også for moderen. Jeg syntes selv at jeg kom godt i gang, og jer er sikker på at det bliver et rigtigt Mie tæppe. Her her et billede fra kurset, hvor Britta fortæller om nogle af alle hendes flotte tæpper.




Her tirsdag aften har jeg været til Fælles Forum i Østjyske Quiltere. Aftenens tema var "vi syr på snor", men jeg fik ikke lavet noget, for sammen men en anden Lene var det mig der stod for aftenens program. Som altid var det vældig hyggeligt, en masse snak og syning, se selv de flotte resultater. Jeg glæder mig allerede til det næste møde i Østjyske Quiltere.






Dette er mit indlæg nr. 50 på bloggen, et lille jubilæum.

fredag den 23. januar 2009

Tæppekursus

Jubi, i eftermiddag og i morgen skal jeg på tæppekursus hos Hannes. Britta Nielsen kommen og underviser og deler ud af sin viden. Jeg håber at hun igen i år har mange af hendes flotte tæpper med.

Jeg ved godt hvad jeg skal sy, jeg kender en sød pige på Sjælland, som snart bliver 5 år, og hun er ved at syntes at det tæppe hun fik til sim barnedåb er for lille.

Hun elsker lyserødt (og hendes mor kan ikke lide det), men da tæppet er til Mie, bliver det i hendes farver. Beklager Anja.


Et lille snugkig, på nogle af de stoffer jeg skal have med, må i dog gerne få.
Jeg har en fridag fra mit arbejde i dag, den skal nydes.

mandag den 19. januar 2009

Ingen roser uden torne.

Maria her ret. Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, var jeg måske begyndt at blive vild med at sy på maskine i inch. Maria foreslog en lille test, og det passer, 2+2 - søm giver ikke 3,5 inch præsis. Nå men pyt, den smule unøjagtighed kan jeg leve med, jeg syr meget mere lige, og det jeg syr ser meget pænerer ud. Det er jo det der er det vigtigste.




I går blev jeg færdig med at strikketøj, som jeg har haft gang i, i ca. 3 år. Det kan man bare ikke, og da slet ikke når det er på pinde nr. 10. Det er strikket i mohair, og så "løst" at det både kan "trækkes" langt til et halstørklæde og bredt til et sjal. Det er dejligt blødt.




søndag den 18. januar 2009

Januar projekt færdig.



Så er mit projekt for januar måned færdig. Det er 2 blomsterbilleder som jeg startede på i efteråret. Da var jeg på et kursus ved Hannes, hvor Alice Frost underviste. Det er helt utroligt hvad en lille ramme kan gøre. Døm selv.

Det blev en lang dag i går (lørdag). Først var jeg i Hørning for at passe Helenes patchwork butik, og bagefter var jeg til forsinket/i god tid julefrokost ved mine svigerforældre. Vi var først hjemme kl. 22.00.

Nu vil jeg se på lidt mere sytøj (og vasketøj) og så skal den søndag nok også gå.

fredag den 16. januar 2009

ABS

Dette er bare en lille historie uden billeder. Her i eftermiddags var jeg ude at køre, og 1/3 inde på en lille vej sad 2 katte. OK, mange ved nok at jeg ikke er den store katteelsker, men jeg kørte i en stor bue udenom, og tror i så ikke at de der katte begynder at løber over mod min bil. Og her er det så at min overskrift kommer ind, mine ASB (á bremser satme) kom i brug. Når man pludselig og hårdt træder bremsepedalen helt i bund, ja så larmer og ryster hele bilen, så man tror at den er ved at falde fra hinanden.

Dette kom og ikke som en overraskelse for mig, sidste år var jeg på et glatfører kursus på Jyllandsringen (det var kun for piger), og der skulle vi prøve det. Nu gør jeg det af og til, når jeg kan se at der ingen trafik er, bare for at huske fornemmelsen.

Så husk hvis i kører bil, prøv at træde bremsen hårdt og pludselig, og kender følelsen, så i ikke bliver alt for overrasket, hvis i en dag skulle få brug for det for alvor. (mange slipper igen p.g.a larmen).

PS. der skete ikke noget med de 2 katte, de løb bare ind til at hus. ( og der skete heller ikke noget med mig)

God weekend.

onsdag den 14. januar 2009

En pris - til mig?

Jeg har fået denne Lovely Blog Award af Pia. Hold da helt op, der en mindst en der syntes om at læse min blog. Jeg bliver næsten helt mundlam, det er bare dejligt. Jeg skal sende den videre til 3, og pludselig kan jeg kun et ord. Hanne. Ja, jeg ved godt at der er rigtig mange dejlige blogs at læse, men jeg må kun sende 3, og så håber jeg at dem der føler sig snydt, får denne hilsen fra en anden. Nu sender jeg den videre ud i verden til:




søndag den 11. januar 2009

Gratis Bom

Jeg vil også være med. Jeg har fundet (gennem gruppen Patchwork på 24.dk) en gratis BOM, med huse. Mønster kommer hver d. 15. i måneden. Se linket i venstre side. Kan laves af rester, og mon ikke vi har nok af dem ;-)

Jeg har lige været en tur ved Hannes, for at hjælpe hende af med noget af al den garn hun har. Ikke til mig selv, men til min mor, hun syntes at det var en dejlig tur. Jeg købte selv et stykke stof jeg kan bruge som bagside til et Quilt Pink tæppe, og så fik jeg lige en kalender af min mor. Dejligt


Julegavebyt.




Ja så fik jeg byttet den sidste julegave. Den skulle byttes til en bog, som skulle bestilles hjem derfor er det først sket nu. Jeg fik også et juleophæng som skulle byttes, det er for længe siden byttet til 2 nisser, men det kostede jo, for jeg kunne jo ikke nøjes med den ene. Men de er nu søde, og jeg har ønsket mig dem i nogle år, men så har de været udsolgt.


lørdag den 10. januar 2009

UFO

Ja nu er jeg så hoppet med på vognen. Jeg skal færdigøre et projekt om måneden. Det skal blive dejligt at få nogle UFOer væk, eller som de kalder det, et arbejde i langsom fremdrift. Vil du være med, så følg linket i venstre side.
Så er det store spørgsmål jo så lige, hvad skal jeg vælge at lave færdig her i januar. Nå jo, jeg har en juledækkeserviet, jeg bare mangler at Quilte, men det er vist lidt for nemt. Jeg går lige i tænkeboks.

Hannes blog, er jeg vist kommet til at love at min skridttæller skal vise de anbefalede 10.000 skridt om dagen, nogle flere gange end i år. Som i kan se er det ikke blevet til så meget i dag. ØV. Vi må da håbe at det bliver bedre i morgen.


På et lille onsdaghold, hvor vi syr sammen en gang om måneden, har vi i fællesskab syet et topstykke sammen til Quilt Pink


fredag den 9. januar 2009

Bliver jeg vild med symaskinen?

Jeg har ofte ment at jeg ikke er nøjagtig nok til at sy på maskine. Nu er jeg ved at sy en medaljon i inch., og det virker som om at det er lykken for mig. Jeg har en trykfod til min symaskine, med en lille styrepind, som stoffet skal støde op imod, og det ser lige ud, ja faktisk ser det så godt ud, at jeg overvejer at sy i inch. fremtiden. Det vil nok sommetider kræve lidt mere hovedregning, inden jeg begynder at sy, men det kan jo så spares i bagsygning ( læs: pille op)



Os piger der sammen har været på kurset ved Helene Juul, har talt om at vores færdige projekter, skal udstilles på Dansk Patchworksforenings træf til august, så denne opgave må bare ikke blive endnu en UFO. For at skære stoffet i inch., har jeg også købt nogle nye linealer.

mandag den 5. januar 2009

Livet er


Sidste år var jeg med i et månedsprojekt hos Helene Juul. Vi mødtes en gang om månden, og fik udleveret vores pakke. Projektets navn var: LIVET ER, og det er designet af Wenche Wolff. Det har været færdig et stykke tid, men nu da juleophænget er gemt væk, så kom det op igen, og så syntes jeg da at i skal se det. I alle de broderede felter står der små pusigheder om hvad livet også er.

Liver er

som årstiderne evige skiftende

som et løg lag på lag

som en snurretop rundt og rundt

som en regnbue mange farver

som sol og måne lyst og mørkt

som en rejse frem og tilbage

som et skakbrædt sort og hvidt

som en pose drops surt og sødt

som en rutchebane op og ned