torsdag den 31. december 2009

Så fuld, så fuld

Ja det er ikke mig (endnu), men månen, her fotograferet ved Gl. Ry, i dag kl. 16.10.

Jeg vil ønske alle et fredfyldt og lykkeligt nytår.

Mange hilsner
Lene

mandag den 28. december 2009

Færdig på en aften

Sommetider trænger jeg bare til at sige færdigt arbejde. Når jeg har det sådan, er det rigtigt dejligt at man kanfinde lidt garn frem, og strikke et halstørklæde færdig på en aften.


lørdag den 26. december 2009

Juledug

Selvom min mor havde fået julegave, ja så var der jo lige det her med denne juledug, som hun syntes var så smuk. Så hun fik lige lidt ekstra julegave.

torsdag den 24. december 2009

Den bedste julegave

Den bedste julegave nogensinde fik vi (og hele Johns familie) i tirsdags.

For 1½mdr. siden fik Johns mor nyt knæ (det var det andet, det første var gået så godt), men desværre er hun faldt en del gange, og i mandags kørte John så hende på Silkeborg sygehus. Der var beskeden at hun ved de mange fald havde smadret sine ledbånd i knæet og hvad værre var, noget af lårbenet var også knust.

Ja så skal der vel bare indsættes et nyt knæled, men det er jo ikke så let når noget af lårbens knogler er væk, og man oveni lider af knogleskørhed, så risikoen for en amputation af benet var også en mulighed.

Tirsdag var hun under kniven, og heldigvis kunne de indsætte et nyt knæled, så benet blev reddet. Så det betyder ingenting at vi ikke vandt 1 mil. på vores skrabekalender, vi har fået den alledbedste julegave.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul.

tirsdag den 22. december 2009

lørdag den 19. december 2009

Posten skal ud

Ja så er det blevet tid for årets julekort, denne gang hjemmelavede. Og så blev jeg da færdig med en ting her i december.


Efter en lidt hård dag i går, hvor der blev sagt farvel på TDC efter 30 år, ja så har jeg nu 14 dages ferie, inden jeg starter på mit nye job. Det bliver dejligt.

tirsdag den 15. december 2009

Ja godt er det ikke

men jeg håber at i kan se hvor sødt det lille hus er. Det er taget uden blitz, for at man rigtigt kan se alle de søde små vinduer.










Jeg købte det af Berit fra Sorring ler, da jeg var til julestue ved Helene Juul.


Og sådan ser det så ud med blitz, men næsten uden lys i vinduerne.















mandag den 7. december 2009

Der kom et bud

med denne smukke buket fra Anja og hendes familie. Og hvorfor så det?

Jo det er en lykønskingsbuket, for i fredags var jeg så fantastisk heldig at få nyt arbejde fra 1. januar 2010. Tusind tak og knus for buketten.

Jeg skal gøre rent i Tranbjerg Sognegård, klare kaffe mm. til møder og handle ind.

25 timer om ugen, og så får jeg hele 685 m på arbejde, hvis jeg går den lange vej ellers kan jeg komme ned på 570 m. Hvor heldig må man være.

lørdag den 5. december 2009

Lækre stjerner

Måske havde jeg misforstået opgaven fra sidste gang hos Helene Juul. Vi skulle jo isætte stjerner i vores Design Udfordring, og som sagt så gjort.


Her har jeg ledt og fundet mange slags stjerner, og så er det forkert.
Nå heldigvis var der rigtige stjerner under, så min udfordring blev godkendt.
Og stoffet til næste omgang/udfordring, ja som Maria sagde, udfordringen bliver ikke at lave trekanter, men at få brugt det udleverede stof. Det er meget orange, og jeg skal lige finde mod til at tage det op af posen igen.

Man skal spare hvor man kan

Ja det må være Johns motto, for da han skulle trække vindere til min GiveAway, trak han 2, som jeg skal være sammen med her i eftermiddag til Design Udfordringen hos Helene Juul.




Så ingen porto udgifter der. Nu håber jeg så at modtagerne bliver glade.
1. Præmie til Berit
2. Præmie til Kari