Langt hjemmefra

Vores venners datter er flyttet til Svendborg, 

for at tage en uddannelse på  dekoratørskolen der.

Og da vi nu var i det område i vores ferie,

 ja så skal Carina da ikke snydes for at tæppe.

Tæppet måler 125x204, og har fleece på bagsiden, 

og ja lilla er Carinas farve.

Sort på hvidt

I går var vi til konfirmation, og hvad andet, kunne vi give til konfirmandinden,

end et hjemmelavet tæppe.

Jeg tror nu også at hun blev glad for det, men der sker jo så meget sådan en dag, mange mennesker og andre gaver, så der lød ingen vilde råb fra hende.

Men hendes forældre øffede lidt over at der kun var et, og så sagde jeg at de jo bare kunne blive konfirmeret igen, men så sagde deres forældre NEJ TAK.

Hun fik tæppet med de hvide striber, det andet beholder vi selv.

Tæpperne er lavet af de samme striber Kaffe Fasset stoffer, som jeg selv har skåret i 2,5 inch.  

Og så syntes jeg at det kunne være lidt sjovt at se forskellen på at bruge sort eller hvidt stof som stolper. Det er jo altid det store diskussionsemne, men om jeg blev klogere, ja det er jeg ikke helt sikker på.

Hvad syntes du?

 

Begge tæpper har fleece på bagsiden og måler 142x200 cm, og mønstret hedder

Sparkling Gemstones.

Måske er det på grund at disse 2 store tæpper det ikke er blevet til så meget andet her på det sidste, det skal dog lige siges at det med de hvide strimler, begyndte jeg en lille bette smule på,  på sidste år på Quiltegavlen.

Så fik jeg også

lige købt og installeret på min mail.

Og uha, så er der pludselig gået 2,5 time,

 foran denne ting de kalder en computer,

men det rette ord er vel snarer en tidsrøver

Vild med lukkekant

er Anja i hvert fald ikke. Hun har netop syet sit første tæppe, og så blev det foræret væk. Deres rigtige gode kammerat havde fødselsdag, og så syntes Anja at han fortjente et tæppe. Han var meget vild med vi gav Marc, da han blev 10 år, så nu skulle Henning også forkæles.

I september tog Anja så toget fra Roskilde til Jylland, med symaskine,
og et stk tæppe blev syet.

Han blev dog ikke helt så glad som Anja havde håbet, men alle os der syr, ved jo at det ofte er den slags der sker. Folk ved ikke hvor stort arbejder ligger bag, og ofte tror jeg da at modtageren bliver meget glad, for det modtagede, men det er nok os selv, der som giver, sætter forventningerne for højt.

Nå men her er tæppet så, dejligt friske farver til en ungkarl.

Hvad med dig, bliver du også sommetider skuffet over modtagers reaktion?

Bagsiden er lækker fleece, og igen skulle Mie lige fortælle at hendes tæppe

(som den eneste i familien) ikke har fleece på bagsiden.

Måske jeg skulle købe 2 stk. fleece, sy lukkekant på, så kan det måske være at hun tier.

Nej det tror jeg ikke.

Og så lige det med lukkekanter, Anja syntes at det er det værste der findes, hendes finger var helt ødelagt, så nu har hun ansøgt om at få et fingerbøl.

Jeg derimod syntes at lukkekanten er noget af det bedste, nemt at sidde med, og så betyder det jo også at du lige straks er færdig med dit arbejde.

Hvordan har du det med lukkekant?

Og nu må jeg så lige en tur i køkkenet, John sagde den anden dag, at han havde hørt at risalamande sæsonen begyndte i går, så vi er allerede lidt bagefter her fra starten, her begynder den først i dag.

PS. Det er jo det første tæppe Anja har syet, der for var det måske også så svært at give væk, og hendes mand havde da hørt at Henning glædede sig til at komme hjem og putte under tæppet.

Norge

Hjemme igen fra ferie i Norge.  Ja, vi var så i Norge i fredags, hørte ”kun” om Oslo fredag, men lørdag var der så nogen der fortalte os om skyderiet på Utøya. Ganske forfærdeligt, og da vi så aviser, ja så var det jo kun det de handlede om.

 Det var også lidt underligt at køre rundt i et land der flager på halv, men sådan var det om lørdagen.

Ferien er blevet lidt korter end planlangt, men mandag morgen fik John fodbad i sengen, og med regnvand ind af en loftlem turde vi ikke andet end at køre hjem.  Turen hjem gik fra Lærdal og så 650 km. til Gøteborg, hvor vi meget gerne ville nå en færge kl. 18.45. Men hold da helt op alt vejarbejde der var. Ja, så hold vi jo lige et minuts pause/stilhed, sammen med nordmændene kl. 12.00, og så på farten igen.

Så kom der mere vejarbejde, og jeg tænkte at det var skide træls, for vi ville bare så gerne nå den færge. Igennem en lille by, på en omvej forbi noget vejarbejde, så vi pludselig TV folk, politi og en masse mennesker. Store orange telte var stillet op, og så fik jeg øje på et skilt som viste ned til bådoverfarten ud til øen Utøya. Et sted hvor man kunne se over til øen var der bare lagt så mange blomster, og så var det at jeg tænkte, at det kunne da være lige meget hvornår vi nåede en færge.

Pludselig har den slags små ting ingen betydning.

Vi havde en god ferie, vi har nået at se de ting som vi havde planlagt,  der var nogle ting som vi ønskede et gensyn med, men som John siger, så har vi også noget at køre efter til næste år.

Vi nåede færge kl. 18.45 og campingvognen er lavet.

Jeg skal nok vise lidt billeder fra ferien, i løbet af ugen.