onsdag den 25. marts 2009

Blå nisser

Jeg ved da ikke hvad jeg tænkte på da jeg købte dette stof.



Nå dengang har jeg vel syntes at det var pænt, nu syntes jeg at det er gyseligt. I dag har jeg så brugt noget af stoffet, jeg har syet på snor, og fået lavet mig en lille skål. En god måde at få brugt det mindre pæne stof på.

I skålen ligger den lille rest snor der blev, og nogle clips/klemmer som er importeret fra Sjælland, via Anja. De var rigtig gode til at holde stoffet på snoren.

Hanne var på besøg her hos mig, og hun fik også syet en lille skål. Den blev rigtig sød.

søndag den 22. marts 2009

Et videbskabligt kursus.

Nu er det en større videnskab at købe maynnaise tube. Lyder det helt skørt? I går var jeg på kursus ved Hannes. her var Pelse Asboe og vise hvad en symaskine kan når vi taler broderi. Hvis man gerne vil pynte med "guld", ja så skal man bruge indersiden af en maynnaisetube, og her komme videnskaben ind. Nogle mærker har en flot mørk guld inderside, og andre en lidt lyserer. Vil man bruge andre farver, ja så er det, det store udvalg af leverposteg der findes, man skal have fat i.


Se bare her hvad Pelse har lavet, jeg tror at det kræver lidt øvelse.


Et andet lille tips til hvad der altid bør være i sykurven, en gaffel og en grydesvamp. Er især anvendlig hvis der skal syes med 2 tråde.



Et rigtigt godt og spændende kursus.

fredag den 20. marts 2009

Nålepude swap

I januar blev jeg færdig med en nålepude, til et swapprojekt. Jeg har fået min bytter i denne uge, så nu kan jeg vise både den afsendte og den modtagende. Først den jeg har modtaget og som er syet af Hanne S, (kludekoner), som også stod med arbejdet at bytte rundt på nålepuderne.



Og så den jeg sendte af sted, jeg ved at det er Esther som har modtaget den.


Jeg er med en anden gang, hvis der skulle komme en "bytter" mere.

onsdag den 18. marts 2009

Sy, sy og atter sy

Ja så har jeg været på Quiltegavlen igen. Det er kun 2 uger siden sidst, men man siger jo ikke nej til et godt tilbud. Det var endtlig min svigerinde, der skulle have været af sted, men hun har brækket foden, og må ikke støtte på den. Jeg tog glad og gerne af sted, har så aftalt med hende, at vi skal til Quiltegavlen sammen i efteråret.



Og som altid var Helene god til at hjælpe, jeg syede buede former, og der skulle glattes en del med strygejernet inden det var OK. Billedet her er taget kl. 22.30.
Tænk sig, disse mennesker, Helene og Peter åbner deres hjem for vildtfremmede damer, og bespiser os så det er en sand svir. Mange tak for det.
Jeg har lige siddet og leget lidt med min hjemmeside, dvs. lidt - inden man får set sig om der der gået 2 ½ time med det.

mandag den 9. marts 2009

Hov jeg glemte

Jeg havde jo lovet historien om Quiltegavlen, og den har i fået. Jeg glemte at skrive, at det var Mies hjertetæppe, som blev færdig. Nu er det afleveret, og ikke en hemmelighed mere. Om ganske kort tid, kommer der mere derfra.

søndag den 8. marts 2009

Så glad blev Mie

Mie blev super glad for sit hjertetæppe. Selv mor Anja måtte overgive sig, det er ikke for lyserødt, det er blevet reddet med turkise kanter.


Det blev117x187 cm, så det er da til at vokse i.

Mies far hjalp mig med min hjemmeside, nu er jeg da godt i gang, men det kommer til at tage noget tid, inden alle mine billeder er på siden. Han er en tålmodig mand, ham Steen, tak for hjælpen. Anja og Steen med børn kørte herfra kl. 14.30, og siden da har jeg siddet og leget med min hjemmeside.


Du kan se starten her:
http://lenesquilt.dk/

Nu vil jeg have lidt at spise, og så til at sy lidt igen

fredag den 6. marts 2009

Ventetid.

Lige nu venter vi på besøg fra Sjælland. Jeg ved at de er på vej, så mor Anja kan ikke læse at hjertetæppet til Mie er færdigt. Jeg har først lovet det til pinse, så hold da helt op, jeg er foran.


Jeg begyndte på det d. 23-1, og ja det er i dette år, 2009. Her får i bagsiden at se, min tanke var at det skulle være fleece, men da jeg så dette stof, ja så var det det eneste det dur til en pige på næsten 5 år, der elsker lyserødt.





Der skal nok komme et billede af forsiden også.



Og så har jeg fået et link til en ny blogger. Velkommen til Berit.

tirsdag den 3. marts 2009

Af med toppen

Sidste lørdag fik jeg afleveret en top til et Quilt Pink tæppe. Vi er 6 piger/damer der syr sammen en onsdag om måneden, og vi fik en stak færdige blokke, som vi så syede sammen til et stykke.

Alt pap, undtagen det i den yderste kant var taget ud, da jeg afleverede tæppet.


Her i weekenden har jeg været på Quiltegavlen, skønt med en weekend hvor man kan sy hele tiden uden at få dårlig samvittighed. Jeg fik nået rigtigt meget denne weekend, men den historie må i have tilgode.