Den bedste julegave nogensinde fik vi (og hele Johns familie) i tirsdags.
For 1½mdr. siden fik Johns mor nyt knæ (det var det andet, det første var gået så godt), men desværre er hun faldt en del gange, og i mandags kørte John så hende på Silkeborg sygehus. Der var beskeden at hun ved de mange fald havde smadret sine ledbånd i knæet og hvad værre var, noget af lårbenet var også knust.
Ja så skal der vel bare indsættes et nyt knæled, men det er jo ikke så let når noget af lårbens knogler er væk, og man oveni lider af knogleskørhed, så risikoen for en amputation af benet var også en mulighed.
Tirsdag var hun under kniven, og heldigvis kunne de indsætte et nyt knæled, så benet blev reddet. Så det betyder ingenting at vi ikke vandt 1 mil. på vores skrabekalender, vi har fået den alledbedste julegave.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul.
4 kommentarer:
Kære Lene
Rigtig glædelig jul og god bedring til svigermor. Hyggeligt at følge med på din Blog.
Venlig hilsen Jette
Hej Lene og John.
Sikke en dejlig nyhed. Og en dejlig julgave at få.
Glædelig jul til jer alle.
Hej Lene
Det var en god julegave.
Man opdager, hvad der er vigtigt, frem for tilfældigt isenkræm.
Det var vel nok dejligt at høre. Jeg var noget bekymret, Nany fortalte det jo i mandags, da vi fik den sidste bom hos Helene.
Send en kommentar