Det var også lidt underligt at køre rundt i et land der flager på halv, men sådan var det om lørdagen.
Ferien er blevet lidt korter end planlangt, men mandag morgen fik John fodbad i sengen, og med regnvand ind af en loftlem turde vi ikke andet end at køre hjem. Turen hjem gik fra Lærdal og så 650 km. til Gøteborg, hvor vi meget gerne ville nå en færge kl. 18.45. Men hold da helt op alt vejarbejde der var. Ja, så hold vi jo lige et minuts pause/stilhed, sammen med nordmændene kl. 12.00, og så på farten igen.
Så kom der mere vejarbejde, og jeg tænkte at det var skide træls, for vi ville bare så gerne nå den færge. Igennem en lille by, på en omvej forbi noget vejarbejde, så vi pludselig TV folk, politi og en masse mennesker. Store orange telte var stillet op, og så fik jeg øje på et skilt som viste ned til bådoverfarten ud til øen Utøya. Et sted hvor man kunne se over til øen var der bare lagt så mange blomster, og så var det at jeg tænkte, at det kunne da være lige meget hvornår vi nåede en færge.
Pludselig har den slags små ting ingen betydning.
Vi havde en god ferie, vi har nået at se de ting som vi havde planlagt, der var nogle ting som vi ønskede et gensyn med, men som John siger, så har vi også noget at køre efter til næste år.
Vi nåede færge kl. 18.45 og campingvognen er lavet.
Jeg skal nok vise lidt billeder fra ferien, i løbet af ugen.
2 kommentarer:
Det har vært noen uvirkelige dager. Ser frem til flere bilder fra Lærdal!
Ja, der må have været en trykket stemning i Norge. Og med alle flagene på halv.
Irrirterende med campingvagnen. Den er da ellers helt ny
Send en kommentar