mandag den 7. maj 2012

Sort på hvidt


I går var vi til konfirmation, og hvad andet, kunne vi give til konfirmandinden,
end et hjemmelavet tæppe.
Jeg tror nu også at hun blev glad for det, men der sker jo så meget sådan en dag, mange mennesker og andre gaver, så der lød ingen vilde råb fra hende.
Men hendes forældre øffede lidt over at der kun var et, og så sagde jeg at de jo bare kunne blive konfirmeret igen, men så sagde deres forældre NEJ TAK.



Hun fik tæppet med de hvide striber, det andet beholder vi selv.
Tæpperne er lavet af de samme striber Kaffe Fasset stoffer, som jeg selv har skåret i 2,5 inch.  

Og så syntes jeg at det kunne være lidt sjovt at se forskellen på at bruge sort eller hvidt stof som stolper. Det er jo altid det store diskussionsemne, men om jeg blev klogere, ja det er jeg ikke helt sikker på.

Hvad syntes du?



 


Begge tæpper har fleece på bagsiden og måler 142x200 cm, og mønstret hedder
Sparkling Gemstones.
Måske er det på grund at disse 2 store tæpper det ikke er blevet til så meget andet her på det sidste, det skal dog lige siges at det med de hvide strimler, begyndte jeg en lille bette smule på,  på sidste år på Quiltegavlen.

12 kommentarer:

Annelise Pedersen sagde ...

Hvor er de smukke begge to!

Maria Harrits sagde ...

De er bare vildt flotte. Jeg har været vild med det mønster længe, har det liggende i en skuffe, men... Jeg kan bedst lide det med de sorte stolper - det giver mest kontrast!

kroghkunst sagde ...

Begge tæpper er skønne. Det tror jeg bestemt også konfirmanden synes, men ja der er mange "hårde" gaver sådan en dag, som måske tager lidt af opmærksomheden fra sådan en dejlig blød en.
Nu har jeg en svaghed for sort, ja jeg ved godt, at det meste af det jeg laver er pink, men som kontrast, falder jeg oftest tilbage til sort eller i det mindste en meget mørk farve.

Hilsen
Lone

Hannekludekone sagde ...

De er rigtig flotte begge 2, og man skal ikke se dem sammen - men jeg er mest til det sorte.
Hvordan kan man "øffe" over at der "kun" er ét tæppe til en konfirmand? Sommetider undrer man sig virkelig.
Jeg kan heldigvis sige, at de 2 konfirmand-drenge, jeg gav et tæppe hver sidste år (børnebørn) blev meget glade og stolte over deres tæpper.

Bedstemors Kram sagde ...

Det er rigtig svært, de er meget flotte hver for sig.
Kh jo

Trillemus sagde ...

Sikke en fantastisk flot gave og sikke en heldig modtager. De er flotte begge to og meget forskellige. Jeg er mest til det hvide.

Kh Mette

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Flotte tæpper. Jeg håber inderligt, at konfirmanden vil blive rigtig glad for sit tæppe og give udtryk for det, når dagen "har lagt sig lidt". En super personlig gave.
Med hensyn til stolper, så er jeg nok også mest til de sorte. Begge er flotte, men i min verden giver det sorte mest kontrast.

sjoko sagde ...

Hvor er de begge to flotte. Så morsomt at du har lavet samme tæppe med to farger stolper, der er veldig forskellige. Jeg håber konfirmanden får mange hyggelige timer med tæppet :O)
Jeg tror jeg havde snuppet det hvide hvis jeg kunne vælge :O)

Bedstes Patchwork sagde ...

Sikke et par skønne tæpper du har fået syet og dejligt konfirmanden syntes om det.

Kari sagde ...

De er rigtig flotte begge to. Hvis jeg skulle vælge så ville jeg helt klart tage det med de sorte kanter.

Anonym sagde ...

De er så flotte begge dine tæpper og dejligt konfirmanden blev glad for sit.
Jeg synes bedst om det sorte og skal bestemt også sy et som dit, jeg har masser af KF rester - rest belver det jo så snart man har skåret første gang .

Hilsen
Lone

Anonym sagde ...

hej Lene, de er rigtig skønne begge to, hver på deres måde.
Jeg er mest til det hvide, men det vil jo altid være en smagsag. knus fra Jytte