Vild med lukkekant

er Anja i hvert fald ikke. Hun har netop syet sit første tæppe, og så blev det foræret væk. Deres rigtige gode kammerat havde fødselsdag, og så syntes Anja at han fortjente et tæppe. Han var meget vild med vi gav Marc, da han blev 10 år, så nu skulle Henning også forkæles.

I september tog Anja så toget fra Roskilde til Jylland, med symaskine,
og et stk tæppe blev syet.

Han blev dog ikke helt så glad som Anja havde håbet, men alle os der syr, ved jo at det ofte er den slags der sker. Folk ved ikke hvor stort arbejder ligger bag, og ofte tror jeg da at modtageren bliver meget glad, for det modtagede, men det er nok os selv, der som giver, sætter forventningerne for højt.

Nå men her er tæppet så, dejligt friske farver til en ungkarl.

Hvad med dig, bliver du også sommetider skuffet over modtagers reaktion?

Bagsiden er lækker fleece, og igen skulle Mie lige fortælle at hendes tæppe

(som den eneste i familien) ikke har fleece på bagsiden.

Måske jeg skulle købe 2 stk. fleece, sy lukkekant på, så kan det måske være at hun tier.

Nej det tror jeg ikke.

Og så lige det med lukkekanter, Anja syntes at det er det værste der findes, hendes finger var helt ødelagt, så nu har hun ansøgt om at få et fingerbøl.

Jeg derimod syntes at lukkekanten er noget af det bedste, nemt at sidde med, og så betyder det jo også at du lige straks er færdig med dit arbejde.

Hvordan har du det med lukkekant?

Og nu må jeg så lige en tur i køkkenet, John sagde den anden dag, at han havde hørt at risalamande sæsonen begyndte i går, så vi er allerede lidt bagefter her fra starten, her begynder den først i dag.

PS. Det er jo det første tæppe Anja har syet, der for var det måske også så svært at give væk, og hendes mand havde da hørt at Henning glædede sig til at komme hjem og putte under tæppet.